FAQ

Her kan du læse om de ofte stillede spørgsmål vedr. marsvin
Læs også mere info om marsvin her 

1. Skal jeg købe hanner eller hunner? 

Hvis du bare vil have marsvin som selskabsdyr, betyder det ingenting om det er hanner eller hunner. To hanner trives lige så godt sammen som to hunner. Hannerne er muligvis lidt mere nysgerrig og snaksalige af natur end hunnerne, dog kan hunnerne godt gå i større flokke, hvor hannerne kun bør gå 2 sammen. Husk marsvin er flokdyr og bør ikke gå alene. 

2. Kan 2 hanner gå sammen? 

Du kan sagtens have 2 hanner til at gå sammen, det kan være 2 hanunger som er sat sammen i alderen 4-8 uger, 2 brødre som har gået sammen siden fødslen eller 1 ældre han sammen med en hanunge på mellem 4-8 uger. Her bliver hierarkiet bestemt fra starten, grundet aldersforskellen.  
Det anbefales ikke at sætte 2 voksne hanner sammen. da dette ofte vil medføre problemer. 

3. Er mit hunmarsvin for gammel til at få unger?

Det anbefales at sætte en hun i avl første gang, når hun er mellem 7 måneder og 12 måneder. Men man skal se på dyrets kondition, hun skal være fast i kroppen. 
I dine overvejelser bør du også tænke på hvad der skal ske med ungerne? Har du plads til at beholde f.eks. 3 hanunger? Marsvineunger skal først tages fra deres mor når de er fyldt 4 uger og vejer min. 300 g. Hannen skal tages fra inden fødslen og må ikke gå med mor og unger, da hunnen komme i brunst umiddelbart efter fødslen og du derved risikere at stå med et nyt kuld unger om ca. 70 dage. 

4. Hvad skal jeg bruge i bunden af buret? 

Du kan bruge flere forskellige typer af bundlag i buret. Du kan bruge spåner, hempstrøelse, hørstrøelse eller bademåtter. 

5. Hvor stort bør buret være? 

Buret bør være så stort som muligt, en god størrelse er 60x120 cm. Men meget gerne større. Du kan med fordel også have en løbegård, hvor marsvinene kan løbe rundt og få rørt sig endnu mere. 

6. Kønsbestemmelse

Allerede når marsvineungerne er født, er det muligt at kønsbestemme. Hannen er kendetegnet ved at kønsdelen ligner et Y med en prik over. 
Hunnen er kendetegnet ved at kønsdelen ligner et Y.

7. Hvornår må marsvin komme på græs?  

Om foråret når solen skinner er det meget fristende at sætte marsvinene ud på græs. Men pas på, du kan komme til at sætte dem ud for tidligt, og risikere at de bliver syge. Du skal huske at jordtemperaturen tager længere tid om at blive ordentligt varm, end lufttemperaturen. Du kan sætte marsvinene ud, når du selv kan sidde i græsset i 10-15 min. uden er blive kold. 
Husk marsvinene altid skal have mulighed for at søge ly for sol, regn og vind.
Buret og indhegningen skal også være ordentligt sikret mod indtrængen fra andre dyr, f.eks. hund og kat. 

8. Hvorfor drypper vandflasken?

Du skal huske at fylde vandflasken helt op til kanten og vender flasken rundt, så der dannes undertryk. Vandflasken skal også hænge lige og lodret i buret, evt. i en holder.

9. Hvorfor købe marsvin fra en registreret opdrætter?

Der er mange fordele ved at købe dine marsvin fra en registreret opdrætter.
 Du får f.eks.:

  • Marsvin som er sikret en god opvækst med korrekt fodring

  • Korrekt kønsbestemmelse

  • Råd og vejledning om marsvinets pasning og pleje

  • Ingen overraskelser i form af et drægtigt marsvin

  • Stamtavler

  • Mulighed for gratis prøvemedlemskab til Dansk Marsvin Forening 

10. Hvornår skal ungerne tages fra deres mor? 

Når ungerne er 4 uger og vejer min. 300 g. kan de tages fra deres mor.
Hanunger skal tages fra på dette tidspunkt, for at undgå ny drægtighed ved mor og evt. hun-søskende.